Kreative udtryk i de små detaljer i hjemmet
Mange ønsker at bruge kreativitet i hjemmet ikke kun til egen fornøjelse, men også for at imponere de besøgende. På samme tid ønsker de fleste også et simpelt design i hjemmet, som er populært især i de nordiske lande. Men du kan sagtens kombinere de to faktorer ved at bruge kreativitet i de små detaljer i hjemmet.
Brug kreativitet til det første indtryk
Mange kigger inde i hjemmet, når det kommer til kreative små detaljer, men du kan starte allerede udenfor hjemmet. Tænk fx over hvilken dørmåtte du placerer uden foran din hoveddør, da der her er en glimrende mulighed for at vælge en fin lille detalje, der giver udtryk for din smag.
Kreativ opbevaring af planter
Planter giver ofte farve, duft og liv til hjemmet, og i stedet for at opbevare dem i traditionelle plantepotter kan du fokusere på den lille detalje ved at placere blomster og planter i antikke krukker og krus.
Hæng kaffekopperne op i køkkenet
Kaffe er en vigtig del af mange personers hverdag, og i stedet for at gemme kaffekrus væk i skabene, kan du forberede en gammel palle ved at lakere den, eventuelt male teksten “kaffe” og bore kroge ind på træpladerne mellem hullerne. Dette er en rustik ide, som kan gøre ethvert køkken unikt.
Lav din egen hylde
I stedet for at gå i IKEA og købe en ny, måske kedelig, hylde, kan du skabe din egen hylde ved at finde en gammel træplade frem og købe nogle fine lædersnore. Det eneste du skal gøre er at male brættet i den farve, der passer ind i rummet og bore nogle huller til dine lædersnore. Herefter kan du hænge hylden op på væggen og bruge den til det ønskede formål. Dette lille kreative design kan bruges som fx natbord i soveværelset eller til at pynte entreen med planter.