Organiser dit hjem med Marie Kondo
Den japanske forretningskvinde Marie Kondo, som er kendt for KonMari metoden, når det kommer til organisering af hjemmet, er blevet verdenskendt takket være Netflix-dokumentaren “Tidying Up With Marie Kondo”. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvem Marie Kondo er, og hvordan hun kan hjælpe dig med at få orden i dit hjem.
Bliv inspireret til organisering af hjemmet af Marie Kondo
Netflix-dokumentaren “Tidying Up With Marie Kondo” byder i den første sæson på otte forskellige afsnit, hvor Kondo og hendes trofaste oversætter besøger amerikanske familier, som har udfordringer med at holde orden i hjemmet.
I løbet af sæsonen deler Kondo lidt efter lidt gode råd til, hvordan du kan opnå mere orden ved at folde dit tøj på bestemt vis, hvordan du kan organisere dit køkken på bedste vis, hvordan børnefamilier kan undgå, at der er legetøj over det hele og mange andre tips og gode råd, som er guld værd.
KonMari-metoden, som Kondo er kendt for, tager udgangspunkt i at du først skal smide ting ud, og herefter kan du begynde at organisere hjemmet. Dette kan være en udfordring for mange, der føler, at det gør ondt at smide gammelt legetøj ud eller sentimentale ting som fx barnets første sko.
Her peger Kondo på, at det er vigtigt nøje at overveje ens produkters sande formål i livet, og om de har udspillet deres rolle. Her giver Kondo et godt råd til at komme i gang med processen. Det kan være en god ide at starte med nemme ting, som fx tøj som du alligevel aldrig går med, og bagefter gå videre til ting som har affektionsværdi, som fx gamle kærestebreve, fotos osv.
Netflix-dokumentaren er en fantastisk mulighed for at få hjælp til at organisere hjemmet. Hvis du ikke kan få nok af Marie Kondo, kan du også købe flere af hendes bøger, hvor hun går mere i dybden med KonMari-metoden.